
4 af Danmarks stærkeste indie acts er samlet på White Ponys debutsingle.
Det danske DJ-team White Pony, bestående af Lasse Lyngbo (Diefenbach) og Pato Siebenhaar (Trolle//Siebenhaar), udgiver debutsingle i form af sangen “Falling” med prominente gæster fra Floor Is Made Of Lava og Decorate.Decorate.
Siden starten på samarbejdet er det gået mere en bare almindelig hurtigt. I løbet af ganske få måneder fik gruppen skabt sig et stort undergrunds hit med deres cover-version af Ol’ Dirty Bastards “Shimmy Shimmy Ya” (i White Pony regi feat. Josephine Philip fra JaConfetti), og placeret sig på Roskilde Festivalens lineup. Denne sommernat i Roskilde kunne man for første gange høre sangen Falling opført live med Tobias K (Floor Is Made Of Lava) på omkvædsvokaler og med debutrap fra Land (Decorate.Decorate).
Og nu udsender gruppen altså debutsinglen “Falling (feat. Tobias K & Land)”. White Pony vil til at starte med, udgive en længere række af singler, som alle vil blive skåret på forskellige måder, og med forskellige solister. Ligesom DJ-teamets liveoptrædender også bærer præg af en anything-goes stil, kombineret med at man aldrig helt ved hvilke solister White Pony har med sig.