Jørgen Leth Collection 1 - Antropologisk
Den første boks indeholder de såkaldte antropologiske film; fem film skabt med en antropologisk tilgang til den udvalgte virkelighed.
Jørgen Leth studerede i en kort periode i begyndelsen af tresserne etnografi, og som filmkunstner har han anvendt antropologiens metoder og greb, hvad enten han skildrer mennesker og skikke i junglelandsbyer i 'Notater om kærlighed' eller optikken er rettet mod en gruppe danskere i 'Livet i Danmark'.
I 'Det perfekte menneske' er målet at undersøge selve mennesket - som biologisk væsen, som fænomen.