Juncker hører til blandt de få danske sangskrivere, der forstår sig sådan rigtigt på danskheden. Og med sine 32 år er han én af de yngre af slagsen, inspireret af navne som Gasolin og C.V. Jørgensen, forbilleder, der selv trådte deres musikalske barnsben dengang Danmark var mere frikadelle og mindre falafel.
Den første single fra "Pt." er nummeret ”Falafel Avenue”, som er et øjebliksbillede af den del af Danmark, hvor Juncker til daglig færdes. Langt væk fra ligusterhækken og Mogens & Karen.
Stedet er nu det centrale Nørrebro i København, hvor kontrasterne mødes; hvor Ungdomshuset møder Assistens Kirkegården, hvor bodega møder Falafel-bar, hvor dansker møder ny-dansker. Hele albummet er en god blanding af tradition og fornyelse, ikke kun tekstmæssigt, men også rent musikalsk. Juncker får således hjælp fra ét af sine egne musikalske idoler, nemlig ex-Gasolin medlem Wili Jönsson, der både synger kor og spiller bas på flere af numrene.
”Pt.” er det tredje album under eget navn.