Ataf Khawajas album ”Paraderne nede” er et usædvanlig ærligt vidnesbyrd fra en såkaldt ”slyngel-perker”, der er blevet voksen. I en tid hvor musikken og især rap scenen trækker individet ud og helt frem i forreste række i en regn af bling-bling, store biler, gangsta-attituder og hurtige liv med tidlige slutninger, har Vanløse-rapperen Ataf (det udtales ”Ardef”) sænket paraderne og vendt blikket indad.

”Jeg har prøvet det hele. Mens jeg har lavet den her plade, er der mange, der har spurgt, hvorfor jeg ikke rapper om dengang. De vil høre gangsta – og jeg kan spytte gangsta ud, som ingen anden dansk rapper. Men da jeg blev 25 mistede jeg fuldstændig lysten til rap. Jeg syntes, det var grimt og plat, og så trak jeg mig ud.”

Efter en længere periode væk fra musikken, hvor Ataf brugte tiden på at falde ned og reflektere over de erfaringer, der danner grobund for ”Paraderne nede”, mødte Ataf producer teamet ”Providers”, som har produceret albummet. Sammen lavede de på en dag nummeret ”Baduah” (”Forbandelse” på pakistansk). Det holdt hele vejen, og derfra var der kun én vej at gå.

”Jeg satte mig ned og spurgte mig selv: Hvad er det, der nu er vigtigst for mig? Tidligere havde det altid været at claime, vi var gangstas, og det var også det, folk elskede mig for. Så jeg kørte på en energi, der sagde: Nu chokerer jeg verden – jeg viser dem en anden side af mig.”

Andet nummer, han skrev, var ”Det’ for sent nu”. Og det var et stort skridt. Paraderne kom helt ned i den åbne fortælling om, hvordan han har det, når han tænker på det at være 2. generations indvandrer. Men dermed har Ataf ikke gjort sig til talsmand på den generations vegne. Folk skal forstå, at det ikke er ”vi, 2. generationsperkerne” - men derimod Atafs personlige oplevelser.

Nøjagtig som på 2. singlen ’Sommerfugl’, der var ”ugens uundgåelige” på P3 i december 2007. Historien om hans mor og konflikter i hjemmet. Det er ikke et indlæg i debatten om indvandrerkvinders forhold. Men Ataf ved, at det vil blive opfattet sådan. Det er igen en oplevelse fra hans liv, som kan ske for alle. Mange indvandrere vil sikkert reagere på teksten, ligesom mange danskere vil reagere – det er også hensigten. Ataf håber blot, de ikke generaliserer.