Alex
Ta’ det tilbage
På albummet ”Ta’ det tilbage” er det Alex, der står for tekst og musik dygtigt bistået af Madness4Real, Face-it, Pitchshifters og Ezicut m.fl. Desuden har Alex inkasseret en del tjenester, der på albummet er omsat til gæsteoptrædener af blandt andre L.O.C., IdaAida, Johnson og Elizabeth.
I alt 13 sange om op-, ned- og byture, frygten for tasker i tog, nostalgi og kærligheden til musik og kærligheden, der blev fundet ved første blik i Mexico…
Alex tager os tilbage til dengang, musikken var det vigtigste, og Popstars stadig var en producers halvvåde drøm. Tager tilbage til det personlige vidnesbyrd om et liv, der som alle andre byder på lidt af det hele og indimellem mere til…