Agent: Jacob Ødegaard // +45 72217093
Website: www.myspace.com/legammeltoft
Pladeselskab: Copenhagen Records
Pressekit: Download
Le Gammeltoft er en af frontfigurerne på den danske klubscenes voksende andel af kvindelige dj’s. Le debuterede som DJ i 2005 på Gefährlich i København og har sidenhen gæstet et hav af klubber, herunder Vega, Kød- boderne 18, Culture Box og Jolene. I dag har hun residencies på Vega, Sten- gade 30 og Klub Rolig. Sidstnævnte er blevet til i sammenarbejde med kollegaen og mentoren Kjeld Tolstrup. Tilsammen er de to også pladeaktuelle med deres tredje udgave af ”Sound Of Copenhagen” kompilationen, som udkom i forbindelse med Copenhagen Fashion Week 2009. Albummet byder på et bredt indblik i den køben- havnske klubscene og nogle af de medvirkende artister tager i foråret på tur i Danmark for at sprede lyden og festen til resten af landet.
Til dagligt er Le radiovært for programmet “Input på P3”, hvor det mandag til torsdag mellem 17 og 18 udelukkende handler om musik!
Når Le Mans gæster de danske spillester og klubber kan man forvente et har- monisk mix af deep house og tech house. Lyden er tilbagelænet i forhold til rendyrket techno og vokalerne fylder mere end i den klassiske house musik. En anden side af Le Gammeltoft byder på klassikere og hits, pakket ind i en dansabel og festlig omgang electro, rock, 80s glam, pop og indie – og hvis det kniber med energien er hun den der går forrest, til dansegulvet skælver!