ArtPeople

  • 02/12/09

    Rasmus Seebachs debutalbum har solgt over 100.000 eksemplarer - billetterne til forårsturneen blev revet væk

    Den talentfulde sanger og sangskriver, Rasmus Seebach, udgav i efteråret 2009 sit debutalbum, som med sine 100.000 solgte eksemplarer for længst har opnået dobbelt platin.

    Billetterne til Rasmus’ forårsturne blev revet væk, men der bliver rig mulighed for at opleve ham live, når han tager på en større tour hen over sommeren.

    Om succesen udtaler Rasmus Seebach selv: ”Jeg er utrolig glad og beæret over at kunne sælge så mange plader i en tid, hvor pladesalget ellers har svære kår… Når jeg skriver sange, tænker jeg dog ikke på pladesalg, men jeg skriver om ting, der betyder noget for mig og om historier fra mit liv, og så kan man da kun blive beæret over, hvor mange der har taget min plade til sig. Nu glæder jeg mig bare til at komme ud og spille mine sange live til forår/sommer, så jeg endelig kan møde mit publikum”

Koncerter